DAMEDAGEN - Åbningsturneringen
Torsdag den 12. april kl. 15 startede Damedagen sæsonen op med Åbningsturneringen
over 12 huller. Der var tilmeldt 47 deltagere, og det var en fornøjelse at gense spillere fra
sidste sæson samt en stor glæde at byde nye spillere velkommen. Spilleformen var Texas
Scramble i 3 bolde, som er et socialt godt spil at starte sæsonen med, da den giver anled-ning
til sammenhold og god planlægning af hullerne, idet hver spiller skulle bidrage med
fire drives. Selv om det blæste en halv pelikan var der glade smil og spillegejst hos delta-gerne.
Der var gunstart over hullerne 2-12, og afviklingen af turneringen foregik på bedste
måde uden ventetid for spillerne.
Efter spillet var det hyggeligt at samles i restauranten, hvor snakken gik livligt. Dejligt at
du, Wibeke Gøttrup, støtter op om Damedagen og har lyst til at komme og spise sammen
med os. Damedagens nye slagsang blev afprøvet, og Frank serverede gullash og kartoffel-mos
og en dejlig salat, så alle var mætte og tilfredse, da præmieuddelingen kunne foreta-ges.
Proshoppen v/Carina havde sponseret undervisning til det vindende hold, og 2. og 3. præ-mien
var gavekort til Proshoppen. Tusinde tak Carina. Flot, flot præmie.
1. præmievinderne var 2. præmievinderne var 3. præmievinderne var
Vera Kirketerp, Lisbeth Olsen Karen Ljungberg, Lise Knudsen Jytte Duval, Janne Skov Hansen
og Winnie Jensen og Rosa Hornung og Susanne Falkenberg
Tillykke til alle vinderne. Det var godt klaret i den stride blæst.
Efter spisningen var der indlæg om golfregler v/Anders Kjeldsen og Jesper Parkhøj. Først-nævnte
gennemgik nogle af forskellene mellem de fra 1. januar 2019 gældende regler og
de nugældende regler. Jesper Parkhøj gennemgik og afklarede forskellige tvivlspørgsmål i
de nugældende regler, herunder areal under reparation og forskellen mellem røde og gule
pæle, som vi f.eks. ser på hul 17 og 18, hvor der nu er tale om en stor sø. For at tydeliggø-re
reglernes forståelse anvendte Jesper Parkhøj gulvet i restauranten. Der var rig lejlighed
til at stille spørgsmål til begge d’herrer og flere uafklarede forhold blev belyst. Tak til An-ders
og Jesper, der blev belønnet med en flaske rødvin.
Side 17